Funktionel adskillelse og intern overvågning i N1

Her kan du finde programmet for intern overvågning, seneste årsindberetning, materiale om ledelsens habilitet og oversigt over aftaler med forbundne foretagender.

Gennemsigtighed med funktionel adskillelse og intern overvågning

N1 er ejet af Norlys-koncernen, som også har konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. For at sikre en klar adskillelse mellem N1 og resten af koncernen har vi sikret funktionel adskillelse og et internt overvågningsprogram. Den funktionelle adskillelse sikres blandt andet via en række habilitetskrav til ledelsen i N1. Vores interne overvågningsprogram beskriver vores tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd og omfatter de specifikke forpligtelser, som N1's ledelse, medarbejdere og rådgivere skal følge.


God energi bygger på gensidig tillid mellem os, vores kunder og samarbejdspartnere. Derfor ønsker vi gennemsigtighed.


Funktionel adskillelse

Program for intern overvågning

Programmet beskriver, hvordan vi opretholder retlig og funktionel adskillelse fra resten af koncernen, så der sikres lige vilkår for alle elnetkunder og øvrige aktører med elaktiviteter.

Det omfatter organisatoriske rammer, generelle og konkrete tiltag for at undgå diskriminerende adfærd samt beskrivelse af den kontrol, der laves med programmet.

Læs om programmet her
Årsberetning

Seneste årsberetning om Intern overvågning

I N1 fører vi løbende kontrol med, at vi overholder vores forpligtelser som elnetselskab. Som et led heri sender vi hvert år en årsberetning til Forsyningstilsynet, der beskriver, hvordan vi gennemfører overvågningsprogrammet i hverdagen, eventuelle ændringer til programmet, den foretagne kontrol samt den overvågningsansvarliges uafhængighed.

Seneste årsberetning for N1
Bekendtgørelsen

Regler for funktionel adskillelse og intern overvågning

I bekendtgørelsen for intern overvågning og bekendtgørelsen for netvirksomhedsaktiviteter, kan du læse mere om de regler, vi følger i N1.

Læs bekendtgørelse om intern overvågning

Arbejdsdeling mellem direktion og bestyrelse

Aftaler med forbundne foretagender

Elnetselskabet N1 besidder alle kompetencer til at løse eltekniske opgaver og varetage uafhængig drift og ledelse af selskabet. For at optimere driften bedst muligt køber N1 en række støttefunktioner og varer fra forbundne foretagender. Alle N1’s aftaler med forbundne foretagender gennemføres i henhold til OECD’s guidelines for transfer pricing for at sikre, at alle disse aftaler indgås på markedsmæssige vilkår og i overensstemmelse med armslængdeprincippet efter Elforsyningslovens §46. Direkte viderefaktureringer af omkostninger fra eksterne leverandører udgjorde en væsentlig del af den samlede afregningssum fra forbundne foretagender i 2023.

Vildbjerg Elnet A/S

Den 1. januar 2024 overtog N1 elnettet for ca. 2.300 kunder omkring Vildbjerg fra Vildbjerg Elnet A/S.

N1 overtog samtidig de regulatoriske forpligtelser. Aftaler med forbundne foretagender for Vildbjerg Elnet A/S for 2023 kan findes her