Adgang til vores netstationer

Få adgang til en af vores netstationer. Læs de generelle betingelser for elinstallatører, ledsaget adgang og få hjælp til 60 kV HTS-adgang.

Generelle betingelser for elinstallatører

I henhold til Bekendtgørelsen om sikkerhed for drift af elektriske anlæg §46 kap. 8 gælder det for hele N1s forsyningsområde, at autoriserede elinstallatører kan udføre følgende opgaver:

  • Isætning og udskiftning af stiksikringer i kabelskabe og master
  • Montering og demontering af stikledninger i kabelskabe og master

Tilladelsen er kun gældende for opgaver, der udføres i forsyningspunktet, hvor den elektriske lavspændingsinstallation tilsluttes N1's Elforsyningsanlæg. Alle opgaver, som ikke er omfattet af ovenstående tilladelse, må kun udføres af elinstallatører efter skriftlig aftale med den driftsansvarlige virksomhed.


Under udførelsen af de opgaver, som er omfattet af ovenstående tilladelse, har den autoriserede elinstallatørvirksomhed ansvar for sine egne medarbejdere.


Ved arbejde på gade- og vejbelysningsinstallationer, som er på luftledningsmaster med netselskabets forsyningsnet, skal der udarbejdes en skriftlig entreprenøraftale, inden arbejdets påbegyndelse. Ved entreprenøraftalen påtager elinstallatøren sig at udføre de nævnte arbejdsopgaver i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg.

Adgang til en netstation

Har du som elinstallatør behov for at betjene en kundes stilledningssikring eller maximal-afbryder, og denne er placeret i en af vores stationer, kan du anmode om adgang til stationen.


Som elinstallatør kan du få mulighed til at udføre følgende opgaver:

Inspektion og betjening i nærheden af og på spændingsløse og spændingsførende lavspændingsstations- og ledningsanlæg inkl. tilfælde, hvor disse er anbragt i nærheden af spændingsløse og spændingsførende højspændingsanlæg, der omfatter følgende opgaver:


  • Afbryde ejerens stikledning
  • Udskiftning af stikledningssikringer
  • Ind- og udkobling af maksimalafbrydere
  • Aflæsning af målere

N1 udarbejder en samarbejdsaftale, med den fagansvarlige ved virksomheden.

Efterfølgende instrueres og udleveres personlig nøgle til den eller de teknikere, som skal have adgang. N1 instruerer og udleverer nøgle.

Ansøg om adgang

Ansøg om adgang via vores kontaktformular

Udfyld vores kontaktformular

60 kV HTS (Hoved Transformer Stationer)

Arbejder du for N1 og har problemer med at komme ind på en 60 kV HTS, så kontakt os via linket.

Som udgangspunkt kan der ikke bestilles adgang til N1 60 kV HTS via hjemmesiden.

Har du som elnetkunde en tilslutning på en 60 kV HTS, så er der indgået en sammenkoblingsaftale med oplysninger om, hvem der skal kontaktes.

Er der oplysninger, som ikke stemmer i sammenkoblingsaftalen, bedes du kontakte N1 på kls-n1@n1.dk

Kontakt os for adgang